Gebyrfri
Køb for 299,00 DKK mere og spar ekspeditionsgebyret
  • Faglig support · 87 20 18 88
  • Reservedele · komponenter · tilbehør
  • Lagervarer · levering 1-3 dage
Tilbage

Hvor meget betyder dækket for, hvor let en kørestol ruller?

Valget af dæk til en manuel kørestol handler om meget mere end punkteringer og vedligeholdelse. Det har også betydning for rullemodstand, komfort og parkeringsbremsens funktion.

På en manuel kørestols drivhjul kan der anvendes forskellige typer dæk. Hos Rolko arbejder vi blandt andet med tre forskellige løsninger:

De kan alle være relevante, men deres egenskaber er langt fra ens.

Og det kan have større betydning i hverdagen, end man umiddelbart skulle tro.

Når rullemodstand også handler om mennesker...

Rullemodstand kan lyde som en teknisk detalje, men i praksis har den betydning for både kørestolsbrugeren og den person, der eventuelt skubber stolen.

Mange manuelle kørestole anvendes af ældre mennesker, og ofte er det en ægtefælle eller en anden pårørende, der hjælper med at skubbe stolen. 

Jo større rullemodstand, desto mere kraft skal hjælperen eller brugeren i stolen bruge for at holde kørestolen i bevægelse på et plant underlag. Lavere rullemodstand er med andre ord mindre slidsomt for personerne.

Det samme gælder på hospitaler og plejeinstitutioner, hvor portører og plejepersonale kan skubbe kørestole mange gange i løbet af en arbejdsdag.

I begge situationer er en lavere rullemodstand være med til at reducere den fysiske belastning for brugeren.

Derfor handler dækvalget ikke kun om kørestolens egenskaber, men også om at gøre hverdagen lettere for de mennesker, der bruger og skubber den.

Luftdæk – gode køreegenskaber, men kræver vedligeholdelse:

Et kvalitetsluftdæk med korrekt lufttryk giver gode rulleegenskaber og høj komfort.

Dækket kan absorbere ujævnheder i underlaget og dermed reducere nogle af de stød og vibrationer, der overføres til brugeren.

Men der er en vigtig forudsætning:

Lufttrykket skal være korrekt.

Alle luftdæk mister gradvist lufttryk over tid. Hvis trykket bliver for lavt så øges rullemodstanden, og kørestolen blive tungere at køre eller skubbe.

For lavt lufttryk kan desuden påvirke parkeringsbremsens funktion, fordi dækket deformeres anderledes under bremsearmen. 

Og så er der naturligvis risikoen for punkteringer.

Et luftdæk kan derfor være en rigtig god løsning, men det kræver, at nogen løbende kontrollerer og vedligeholder lufttrykket.

Standard polyuretan – punkteringsfrit, men med kompromiser:

Helstøbte polyuretandæk har den store fordel, at de ikke kan punktere og ikke kræver kontrol af lufttryk.

Til gengæld kan de have væsentligt højere rullemodstand end et korrekt oppumpet luftdæk.

Da traditionelle Purbaner ofte er fremstillet i et relativt hårdt materiale, kan komforten også være lavere da flere vibrationer og ujævnheder overføres til kørestolen og op i brugeren.

Derudover kan dækkets hårde overflade påvirke parkeringsbremsens funktion. Bremseklodsen kan have vanskeligere ved at fastholde dækket, og der kan opstå risiko for, at bremsen glider på overfladen.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på både dækkets egenskaber og parkeringsbremsens funktion, når man vælger et helstøbt dæk.

2-komponent polyuretan – det nye interessant alternativ:

En anden mulighed er 2-komponent polyuretandæk, eksempelvis Rolko's egne ProFlex.

Her anvendes en konstruktion med 2 forskellige hårdheder i dækket for at kombinere punkteringsfrihed med lav rullemodstand og høj komfort. Dækket er blød på selve kørebanen og hård inde ved fælgen.

Efter vores erfaring og egne målinger, så giver ProFlex bedre rulleegenskaber og komfort end traditionelle PU-dæk.

Samtidig giver dækkets konstruktion bedre forudsætninger for parkeringsbremsens funktion end hos standard Purbane dæk.

Det gør denne dæktype interessant, når man ønsker en punkteringsfri løsning, men samtidig lægger vægt på køreegenskaber og komfort.

Vi har testet forskellen – og den er markant:

Hos Rolko har vi gennemført en sammenlignende rulletest med fire forskellige dækvarianter.

Testen blev udført med samme kørestol, underlag og rampeforhold, hvor kun dækkene blev udskiftet.

Kørestolen var belastet med 90 kg, og hver dækvariant blev testet fem gange.

Vi målte, hvor langt kørestolen rullede efter at være blevet sluppet fra rampen:

Luftdækket var en topmodel fra en førende producent af cykel- og kørestolsdæk og blev testet med korrekt lufttryk.

Resultaterne viser en tydelig forskel mellem de testede dæk.

Med ProFlex rullede kørestolen næsten 2,5 gange så langt som med standard Pur-dækket under de samme testforhold.

Luftdækket havde den længste rulleafstand, mens ProFlex opnåede den næst længste.

Det er værd at bemærke, at testen viser forskelle i rulleafstand under de konkrete forsøgsforhold. Den dokumenterer ikke tilsvarende procentvise forskelle i skubbekraft, komfort eller parkeringsbremsens funktion.

Husk parkeringsbremsen ved dækskift:

Når man udskifter dæk på en manuel kørestol, er det vigtigt også at være opmærksom på parkeringsbremsen.

På mange manuelle kørestole fungerer parkeringsbremsen ved, at en bremsearm presses mod dækkets overflade.

Dækkets hårdhed, dimension, overflade og deformation kan derfor have betydning for, hvor effektivt bremsen fastholder kørestolen.

Et luftdæk med for lavt tryk kan ændre forudsætningerne for bremsefunktionen, mens et hårdt Purbane dæk kan give udfordringer med fastholdelsen.

Derfor bør parkeringsbremsen altid kontrolleres og om nødvendigt justeres efter et dækskift.

Det er samtidig vigtigt at følge kørestolsproducentens anvisninger for godkendte dæktyper, dimensioner og bremsejustering.

Hvilket dæk skal man så vælge?

Der findes ikke nødvendigvis ét dæk, der er det bedste til alle kørestole og brugere.

Et luftdæk med korrekt lufttryk kan være et rigtig godt valg, når komfort og lav rullemodstand prioriteres højt, og der er mulighed for løbende vedligeholdelse.

En traditionelt Purbane kan være relevant, når punkteringsfrihed og begrænset vedligeholdelse er vigtigst, og dækkets øvrige egenskaber passer til anvendelsen.

En 2-komponent ProFlex kan være et interessant alternativ, når man ønsker punkteringsfrihed kombineret med bedre rulleegenskaber end traditionel Purbaner

Valget bør derfor tage udgangspunkt i den konkrete kørestol, brugerens behov, anvendelsesmiljøet og mulighederne for vedligeholdelse.

Det vigtigste er at vælge dækket ud fra, hvordan kørestolen bruges – og hvem der skal bruge eller skubbe den.

For selvom dækket er en relativt lille del af en kørestol, kan det have stor betydning i hverdagen.


Produktviden i hverdagen er små faglige indlæg fra Rolko om reservedele, vedligeholdelse og reparation af hjælpemidler – baseret på vores egen viden, erfaringer og observationer fra markedet.