Gebyrfri
Køb for 299,00 DKK mere og spar ekspeditionsgebyret
  • Faglig support · 87 20 18 88
  • Reservedele · komponenter · tilbehør
  • Lagervarer · levering 1-3 dage

PROFLEX Purbaner

PROFLEX Dual Density er punkterfri og afsmitningsfri purbaner til manuelle kørestole. De massive kørestolsdæk er fremstillet i 2-komponent polyurethan (PUR) og udviklet til at kombinere god kørekomfort, godt vejgreb og lav rullemodstand.

Dual Density betyder, at dækket har to forskellige hårdheder: en blødere slidbane på 40 Shore A og fastere sidepartier på 70 Shore A. Kombinationen giver en eftergivelig kontaktflade mod underlaget og støtte fra dækkets sider.

Som alternativ til luftfyldte kørestolsdæk kræver PROFLEX purbaner hverken slange, oppumpning eller kontrol af dæktryk. Det gør dem velegnede til daglig brug, hvor man ønsker at undgå punkteringer og mindske behovet for vedligeholdelse af dækkene.

Hos Rolko finder hjælpemiddeldepoter, forhandlere og andre professionelle aktører PROFLEX purbaner i flere størrelser, farver og dækmønstre. Ved valg af purbane skal både ETRTO-mål, indvendig fælgbredde og bæreevne passe til den konkrete kørestol. Du finder specifikationerne under hvert produkt.

Se, hvordan vores purbaner fremstilles på fabrikken i Kina.

Se udvalget af PROFLEX purbaner nedenfor.